Derfor valgte Anne Sydvestfyns Efterskole

Jeg gik på SVE i skoleåret 2002/2003. Vejen dertil var lang, da jeg er fra Århus, men jeg havde nu engang besluttet, at det var den efterskole jeg gerne ville gå på. En af grundene til at jeg havde valgt denne efterskole fremfor en anden, var deres praktikophold, både i Danmark, men bestemt også pga. udlandspraktikopholdet! Så jeg tog glædeligt vejen til Fyn, hvor jeg må indrømme jeg aldrig havde sat mine fødder før. Indtil da havde jeg set det som et sted man kørte over, når man skulle til Sjælland.

I løbet af skoleåret blev jeg dog klogere, besøg til vennernes forskellige hjem bragte mig rundt på Fyn, Langeland og Lolland. Ja, jeg blev godt overrasket over, at der fandtes andet end Århus.

Jeg fik rigtig meget ud af at gå på efterskole. Ikke kun blev jeg geografisk klogere, men en del andre ting gik også op for mig. På efterskolen kom der elever fra hele Danmark. Alle var vant til noget forskelligt. Dette som jeg gik og troede var normalt, og som jeg tog som en selvfølge at andre også syntes var normalt, fandt jeg ud af langt fra passede. Dette var dog kun positivt, da jeg synes det gav et mere spændende sammenhold. Dette gjorde, at jeg blev mere tolerant, bla. fordi jeg var sammen med andre mennesker 24 timer i døgnet. Det var vildt hyggeligt, men gjorde også, at jeg i starten af skoleåret brugte mine weekender på at sove. Ikke at jeg ikke sov på efterskolen, men når man er sammen med folk i så mange timer, gør det at man bliver meget træt. Jeg lærte eleverne rigtig godt at kende, meget bedre end man gør på en folkeskole.
Man lærer sider af folk, som man ikke ville se hvis man kun gik i skole med dem. I folkeskolen kunne nogle godt have en facade, dette kan ikke lade sig gøre på en efterskole, heldigvis. Det er ikke kun eleverne man får et tættere forhold til, man lærer også lærerne meget bedre at kende, da det langt fra kun er i timerne man ser dem. De er rammerne om efterskolen og du ser dem døgnet rundt. De er stort set det første du ser om morgenen, når du spiser morgenmad, og det sidste om aftenen, når de kommer og siger godnat. Dit forhold til dem bliver anderledes på den måde, at de ikke kun er interesseret i hvordan du klarer dig fagligt. De vil gerne lære dig at kende som menneske, og lade dig lære dem at kende som menneske. Nogle af dem bor på skolen sammen med deres familier. Dette giver også en forståelse af, at de virkelig kan lide at være på efterskolen og går 100 procent ind i det de laver. Til hvert hus er der også tilknyttet en huslærer, som sørger for og holder øje med at man fungerer socialt. Vi holdt husmøde hver tirsdag, og vi glædede os til det hver gang.

I løbet af skoleåret var vi i vores hus hjemme ved vores huslærer 2 gange. Første gang i starten af skoleåret, hvor han inviterede os hjem til ham og spise. Dette synes vi var så hyggeligt, så da vi skulle have husdag igen, foreslog vi at vi skulle tage hjem til ham og spise igen. Dette synes han heldigvis også var en hyggelig ide.
I starten af april tog vi så på udlandspraktik. Jeg skulle til Cento, Italien. Jeg havde haft en italiener boende hos mig i starten af september og det var gået rigtig godt, så jeg glædede mig til at komme derned og se hende igen. Hele turen gik bare så godt, familien var så gæstfrie, det var helt utroligt. Selvom det kun var datteren som kunne tale engelsk følte jeg mig altid mere end velkommen og vi fik nogle sjove samtaler sammen. Enten via tegnesprog, hvilket jeg fandt ud af, at man sagtens kunne føre en samtale med, eller også hvor de snakkede italiensk til mig og jeg svarede på dansk og sådan kunne vi så tale sammen et stykke tid. Om de fik det samme ud af samtalen som jeg gjorde ved jeg ikke, men sjovt det var det i hvert fald! Jeg har stadig kontakt med familien og glæder mig til sommerferien, hvor de har inviteret mig til at komme og besøge dem.

Skoleåret gik så hurtigt. Jeg har aldrig oplevet et skoleår som gik så hurtigt som dette. Ikke kun, kan jeg nu finde rundt på noget af Fyn, og kan en del af bynavnene, men jeg har også lært en del socialt, som jeg har taget med mig i min livskuffert.
Jeg går nu på gymnasiet, sproglig linie. Og er virkelig glad for at jeg ventede det ekstra år med at begynde. Jeg ved, at jeg ikke ville have fået det samme ud af gymnasiet hvis jeg var begyndt efter 9 klasse. Hverken bogligt eller socialt. Jeg blev mindre genert af at gå på efterskole og mere bevidst om hvad og hvor meget jeg kan bogligt.

Jeg kan derfor stærkt anbefale at tage på efterskole, det år er ikke spild af tid!!! Tværtimod er jeg sikker på, du bliver glad for at have taget det ekstra år.